Project Description

Flere end 200 kommunale, almene og private beslutningstagere mødtes til Gate 21-konferencen Fronthouse d. 16. juni 2011, hvor visionerne for fremtidens energirigtige renoveringer blev sat på dagsordenen.

ALERT stod for scenografiske indslag på konferencen bl.a. check-in/velkomst stemning, talerstolsdekoration og rumforandringer. Altsammen medvirkede til at skabe en dynamisk konferencedag for deltagerne.

På Fronthouse konferencen kunne man… 

Møde den hollandske arkitekt Thomas Rau (NL) – en af verdens mest innovative arkitekter, der gennemfører store renoveringsopgaver med fokus på bæredygtighed, energi, økonomi og unik arkitektur.
Høre nogle af vores mest toneangivende danske politikere give deres konkrete bud på, hvordan vi får både får mere energirigtig renovering og mere vækst.
Opleve nogle af de bedste eksempler på energirigtig renovering. Og høre hvordan de har taklet de hindringer, der ligger når der skal besluttes, findes finansiering, laves udbud, skabes merværdi m.m.
Netværke med professionelle fra hele landet der måske sidder med løsninger, inspiration og tilgange I har brug for.
Workshoppe – om bl.a. helt ny viden, spændende cases, debat, nytænkning, teknologi, finansiering m.m.

Det var ALERTs opgave i samarbejde med Gate 21 at skabe en rød tråd af oplevelser og fortællinger gennem dagen, så dagens temaer fik understøttelse og kontrast. Altsammen for at skabe et konstant nærvær blandt deltagerne. 

Dagen begyndte – måske for første gang i en konferences historie? – med en tåget konferencesal, indpakkede ordfyldte skulpturer og mørke lydscenarier… Gradvist blev rummet åbnet og transformeret i løbet af dagen og små finurlige indslag skabte variation og undren blandt deltagerne, der til slut oplevede 100-vis af papirhelikoptere komme flyvende ned fra 5 sals højde med budskaber, udsagn og spørgsmål i forhold til dagens emner.

Kenneth Agerholm, tidl. Conference Manager and Facilitator, Gate 21 om samarbejdet:

Gate 21 har brugt ALERT og Adam Løwert som scenograf på 2 store konferencer: Fronthouse og Transform. Konferencer med ministre, 50 keynotespeakere og mange hundrede deltagere.

Adam Løwert fra ALERT har leveret værdi langt ud over, hvkenneth-agerholmad vi kunne forvente.  Han udfordrer os, er lydhør, exceptionel kreativ, pragmatisk når der er brug for det, analytisk, praktisk, effektiv og befriende vild.

Han skaber ikke bare en scenografi – han forstår et koncept og lader det være den intelligente guide.

Derudover har Adam særdeles brugbare kompetencer inden for IT, film, billeder, lys og lyd.

Vores konferencer ville ikke have været det samme uden Adams input, scenografi.
Det er fornøjelse at arbejde med ham – både menneskeligt og professionelt.