“What am I willing to notice in my life?”

 

“Hvad tager du så med dig efter dagens workshop?” Det klassiske spørgsmål bliver stillet til en gruppe ledere, der netop har trænet forskellige vanskelige medarbejdersamtaler. Og en af dem siger så: “At man kan blive ved med at lære…”

For nogle år siden faldt jeg over ovenstående spørgsmål i hvad der senere skulle blive en yndlingsbog af Margaret J. Wheatley: Turning To One Another. Spørgsmålet gjorde et stort indtryk på mig. For netop det med at være villig til at se sin verden i øjnene, at lære mere om den, kan være en udfordring, når først man har skabt sig en personlighed, en identitet, et verdenssyn.

At lære er måske først at erkende, at der er noget, man IKKE ved, noget, man ikke har opdaget. Og hvilken fagmand har egentlig lyst til det? Statusfald og manglende respekt kunne blive udfaldet.

 

Om kunst

Som kunstner befinder man sig ofte i dette ukendte, ukontrollerede land af ikke-viden. I skabelsen af værker er man søgende efter det helt rigtige udtryk, så værket giver mening. Og her er det en nødvendighed at ville lære af værket. Malere f.eks. taler om at gå i dialog med maleriet, at lade det tale til sig. Her bliver en maler kanal for maleriets tilblivelse.

ALERTs processer

I mine workshops arbejder jeg ofte med begreberne nysgerrighed og nærvær som en forudsætning for at lære. Hvad betyder disse begreber for os som voksne og hvor mange af os kan huske, da vi som børn for første gang f.eks. oplevede en mariehøne på fingeren? Læring kræver villighed til at tage noget ind. For måske senere at opdage, at det er noget andet, der er mere relevant. Altså en evig proces, der er lydhør overfor forandringer. Forandringer i en selv og i det udenfor en selv. Og det er måske netop det, førnævnte leder erkendte, da han sagde, at man kan blive ved med at lære.

Den talende t-shirt

Wheatleys ord blev så vigtige for mig at huske på og dele med verden, at jeg besluttede at lave en t-shirt med teksten, der var udformet som tavlen hos øjenlægen. Den lægger op til, at man går tættere på for at se de sidste ord i sætningen, så både nærvær og nysgerrighed kommer i spil.