at lære kunstens væsen at kende
24 nye elever starter hvert år på Kunstskolen i Rogaland, Stavanger, Norge. Formålet med det to-års forløb er at gøre dem rustede til f.eks. at søge ind på forskellige kunstakademier. Og min opgave er at etablere en klasse, hvor tillid og fælleskab udgør grundstenene.
Hvert efterår har jeg den fornøjelse at arbejde for Kunstskolen i Rogaland i Stavanger, Norge. Jeg har ansvaret for et introduktionsforløb, der skal ryste første års eleverne sammen og danne basis for en sund gruppedannelse. Eleverne kommer vidt forskellige steder fra og er aldersmæssigt fra 19 – 65 år – dog flest yngre. Alle har de lyst til at undersøge, hvad arbejdet med kunst indebærer og skolen har succes med at fostre kommende kunstakademistuderende.
forudsætningen
I år var udfordringen, at eleverne ikke som vanligt havde mødt hinanden til en optagelsesprøve, da man havde valgt at holde individuelle samtaler i stedet. Mit forløb strakte sig således over 9 dage, hvoraf vi havde 8 dage á 6 timer til at lære hinanden at kende på og lave et afsluttende projekt. Jeg er stor modstander af rusture, hvor alkoholindtagelse er normen, jeg mener ikke, det etablerer den bedste form for kontakt eleverne imellem, så det havde jeg ikke skemalagt.
undervisningen
I min undervisning satser jeg på en treklang, der skal ruste eleverne til at gå på skolen. Treklangen består af tre “rum”: Det trygge rum, Det udfordrende rum, Det reflekterende rum. Det er i bevægelsen mellem disse rum, udvikling kan finde sted. Således udsættes de for både “rare” (der sjovt nok betyder “underlig” på norsk!) oplevelser, så som middag med 2. års eleverne, udfordrende fysiske og sanselige øvelser og reflektion, der bl.a. inkluderer skriftlige og visuelle processer.
værket
Og afslutningsvis afhængigt af, hvordan processen forløber, skaber jeg et værk sammen med eleverne. Værket er ofte inspireret af, hvad jeg er optaget af den pågældende periode og da man som billedkunstner skaber værker, der vækker sanserne, fandt jeg det nærliggende at invitere eleverne med til at lave et sanseforløb. Stærkt inspireret efter et undervisningsforløb hos skuespillere fra det spanske Teatro de los Sentidos skabte vi i løbet af nogle få dage en historie, hvor publikum en ad gangen oplevede 5 forskellige tableauer i et langt forløb, hvor tre af oplevelserne foregik med bind for øjnene.
resultatet og reaktionen
Slutresultatet var rettet mod 2. års eleverne for at skabe relationer på tværs af årgangene og 2. års eleverne var meget begejstrede og bevægede over oplevelsen, der jo i høj grad kræver og skaber tillid, da man undervejs er blind.
Da jeg sluttelig bad mine elever skrive på et kæmpe ark papir, hvad der stod stærkest i deres erindring fra de 8 dage, kom der mange positive tilkendegivelser og ærlige selverkendelser. Men stærkest stod nok det udsagn, en elev kom med den sidste aften, hvor de (endelig!) skulle holde en fest. Se hvad han sagde til højre…
Adam, da jeg først hørte om planerne for vores undervisning i de her 8 dagen, må jeg tilstå, jeg var skuffet over, vi ikke skulle ud og feste. Men her bagefter er jeg så glad for, vi allesammen lærte hinanden at kende på den ægte måde
