I skrivende stund er ALERT i gang med at udvide samarbejdet med antropologerne.com.
I forbindelse med en opgave for CELF på Lolland/Falster stiftede vi bekendtskab med hinandens arbejde. Vi fandt ud af, at det ville være meget meningsfuldt at kunne gøre brug af hinandens kompetencer. Antropologer skaber nemlig det mest perfekte forarbejde i forhold til manuskriptskrivning: de interviewer og undersøger en virksomhed eller en organisation i dybden og kan anvise løsningsorienterede retninger – og teater ALERT kan levendegøre disse for virksomhedens ansatte.